Elpris og CO2 udledningInfo

Elpriser i Danmark

Graferne viser de aktuelle Nord Pool elspot priser inklusiv moms samt forventet CO2 udledning (prognose) vest og øst for Storebælt.

Priserne varierer time for time mens CO2 prognosen varierer hvert 5. minut. De fastlægges 1 døgn forud og opdateres midt på dagen.

Har du en elaftale med variabel pris, kan du se på elspot prisen, hvornår det er billigst for dig at bruge strøm. Bemærk at elspot prisen kun er en del af din samlede elpris. Ud over elspot prisen betaler du også for transport (nettarif), afgifter, fortjeneste mv. til dit lokale netselskab og til dit elselskab. Det betaler du som tillæg pr. kWh samt et abonnement. Din samlede elpris vil altså være højere end elspot prisen, men den vil variere sammen med elspot prisen. Hvor meget du reelt betaler, afhænger af priserne hos dit lokale netselskab og dit elselskab.

Netselskaberne har indført tidsdifferentierede nettariffer, dvs. at prisen for transport af strøm varierer efter døgnets timer. Priserne skifter mellem sommer og vinter og varierer mellem de enkelte netselskaber. Farverne herunder modsvarer grafernes farver.

Siden er designet til at give et hurtigt og let overblik. Graferne er baseret på åbne data fra Energinet og deles frit, dog uden ansvar for kvalitet eller tilgængelighed.

Din IP adresse bliver logget på webserveren, når du besøger hjemmesiden. Denne information bruges til at generere basal statistik lokalt på webserveren. Hjemmesiden sender ikke data videre til andre tjenester og gemmer ikke cookies på din computer.

For mere information kontakt Kjeld Jensen